Andelskassen Oikos

Vestergade 48 F, 1. · 8000 Århus C  tlf. 8668 2333

Nørregade 6, 1. · 1165 København K  tlf. 3336 2332

Mail: aarhus@oikos.dk   -   kbh@oikos.dk

 

Afsluttede Oikoslån:

Siden 1994 har Andelskassen Oikos lånt penge til verdens fattige. Fattige mennesker er samvittighedsfulde låntagere, og lånene er blevet betalt tilbage på nær det sidste afdrag på et lån. Her kan du læse om de lån, som Oikos har afviklet:


Sinargija Plus, Bosnien
Efter borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien og som led i genopbygningsarbejdet lånte Oikos 2,2 mio.kr. til den bosniske MFI i 2005. Lånet blev afviklet rettidigt indtil 2012, hvor det sidste afdrag ikke blev betalt, da MFI'en blev opløst. Det er det første tab Oikos har haft på Oikoslånene.


ASIDME, Peru
En mikrofinansinstitution i udkanten af hovedstaden Lima. Lånet er formidlet gennem Strømmestiftelsen i Norge. Oikoslånet ddk 1.000.000 blev givet i 2006 og afviklet i 2012.


ANED, Bolivia - ANED - La Asociación Nacional Ecuménica de Desarrollo
ANED er en af de største mikrolånsinstitutioner i Bolivia og blev etableret i 1978. De er kendt for den oplæring og uddannelse som går forud for mikrolånene, samt at de ikke skal tjene penge på mikrolånene. Oikoslånet ddk. 1.000.000 blev givet i 2006 og afviklet i 2012.


ABU Gubran, Betlehem
I maj 2005 genåbnede det lutherske gæstehjem Abu Gubran i Betlehem i centrum af den gamle bydel, efter at hjemmet var kraftigt beskadiget i april 2002. Formålet var at fremme socialt ansvarligt turisme. Oikos har lånt USD120.000 til i standsættelsen. Lånet er afviklet i 2010.


BRAC, Bangladesh
Via Strømmestiftelsen i Norge, har Oikos lånt 500.000 kr. til BRAC, som er en af de førende mikrolåns institutioner, når det gælder lån, opsparing, sundhed og uddannelse. Lånet blev afviklet i 2010.


MFI Lak Jaya, Sri Lanka
Efter at tsunamien ramte Sri Lanka i 2004, lånte Oikos 500.000 kr. til MFI'en så der kunne gives lån til at genopbygge livsgrundlaget som forsvandt sammen med huse, både og fiskenet. Lånet blev etableret i 2004 og afviklet i 2010.


Sindyanna, Galilæa
Projektet omfatter både olivenpresse og andet udstyr til udvinding af olivenolie og olivensæbe i et palæstinensisk/israelsk samarbejde. Lånet på 650.000 kr. blev afviklet i 2008.


KEMPT, Tanzania
Den lutherske kirke i Tanzania, Karagwe Stift, ønskede at omdanne en dansk skole til en kostskole for tanzanianske børn. Beløbet til at bygge skolen om var på ca. 1 mio. kr. Oikoslånet blev etableret i 2001 og afviklet i 2007.


Feed the Children, Uganda
Feed the Children, er et mikrolånsprojekt i Kampala i Uganda. De har i 2005 afviklet deres lån på ddk. 500.000.


Butik Salam, Odense
U-landsbutikken fik et lån i 1997 på 300.000 kr. til indkøb af fair trade varer fra den tredje verden. Lånet blev afviklet i 2004. 


GWLF, Gaza Women’s Loan Fund, Palæstina
Lånet på 650.000 kr. fra 1997 blev givet til en fond, som var oprettet til hjælp for enlige mødre. Her kunne de få et lån til en symaskine, et lille varelager eller andet, så de kunne forsørge sig selv og deres børn. Lånet blev tilbagebetalt i 2003.


MCIC, Makedonisk Center for Internationalt Samarbejde
Lånet på 500.000 kr. blev brugt til køb af en bygning hvorfra en række udviklingsprojekter bliver varetaget. Lånet blev optaget i 1996 og tilbagebetalt i 2001.