Mærkesager

Da vi er en selvstændig andelskasse med stærke værdier, er det afgørende for os at gøre en forskel. 

Vores mærkesager er finansiel inklusion, fattigdomsbekæmpelse, aktive lokalsamfund, lokal udvikling og vækst samt Andelstanken i centrum.

Dette er blot et uddrag af de mange projekter, som FasterOikos tager hånd om.

Finansiel inklusion

Vi har indenfor de seneste ca. 2 år oprettet omkring 70 familier som kunder under Finklusiv, hvilket betyder at disse flygtninge og deres familier i Danmark har fået mulighed for at få en erhvervskonto, privatkonti og mulighed for at starte virksomhed op i Danmark, som selvstændige.


Fattigdomsbekæmpelse

Vi har støttet fattige børn på Zanzibar i forbindelse med et mindre fodboldprojekt.
En skole i Vestkenya har modtaget støtte, som har været hårdt ramt af Covid-19 konsekvenser.
Vi har støttet et børnehjem for handicappede børn i det besatte Ukraine, så de var sikre på at få frisk mælk og brød i en periode.
Vi arbejder pt. på at lave et nyt lån til fattigdomsbekæmpelse.
Større beløb er blevet doneret til Strømmestiftelsens arbejde med fattigdomsbekæmpelse. 

Aktive lokalsamfund

FBG (Faster Boldklub og Gymnastikforening), Rækker Mølle Håndbold, Borris Padeltennis klub er nogle af dem, der har fået del i sponsorbeløb fra os.
Vi har samtidig støttet mange andre lokale foreninger og klubber med bl.a. kontante beløb og sponsorgaver.


Lokal udvikling og vækst

Vi har f.eks. støttet Rækker Mølle Hallen, Børnesporet (Faster Skole), Faster Marie Støtteforening, julebelysning i Ejstrup, Faster og Astrup og Friskolen i Højmark.


Andelstanken i centrum

Vi er medlem af Demokratisk Erhverv, medlem af Andelskasseforeningen og derudover gør vi politisk opmærksom på andelskassernes vilkår.

Finklusiv

Vi har siden 1994 engageret os i mikrofinans ved at støtte op om forskellige projekter rundt omkring i verden. De seneste år har vi desuden haft fokus på at hjælpe mennesker i Danmark, som står uden for det etablerede finansielle system.

Konkret har vi indledt et samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed Finklusiv, som sammen med FasterOikos hjælper flygtninge i Danmark, som har startet egen virksomhed. Læs mere på www.finklusiv.dk.​

Mikrofinans til flygtninge i Danmark

Vilkårene er svære for flygtninge, som ønsker at være selvstændige i Danmark. Ofte har de erfaring med iværksætteri fra hjemlandet, hvor det at være selvstændig er en stolthed, som giver stor værdi for den enkelte person og for familien.

Det ønsker mange også at opnå i Danmark, men her møder de som regel en del vanskelige barrierer – ikke mindst når de går til banken med papirerne i hånden og nerverne uden på tøjet. Iværksætteri kan være en god vej til beskæftigelse, men det er umuligt at realisere drømmen uden adgang til en bank.

finklusiv055

Finklusiv har den første kontakt med de erhvervsdrivende, hvor de står for screening og træning. Oikos tilbyder herefter en erhvervskonto og andre nødvendige finansielle tjenester såsom betalingskort, netbank og NemKonto.

Zanzibar Youth Football Academy (ZYFA)

​​

Oikos er trøjesponser for et lille fodboldhold i Tanzania. 

Zanzibar Youth Football Academy er et nyt projekt, der er skabt i samarbejde mellem danske og zanzibarianske iværksættere. Idéen går i alt sin enkelthed ud på at skabe et gratis fritidstilbud for udsatte unge mennesker på Zanzibar, der kommer fra ressourcefattige hjem. Fritidstilbuddet indeholder både en fodboldskole og engelskundervisning. ​ 

Læs mere om ZYFA på deres hjemmeside: www.zanzibar-youth-football-academy.com  

​Mikrolån til kvinder i Zimbabwe

​​I 2015 udbetalte Oikos et lån på 200.000 kr. til græsrodsorganisationen Farmers Association of Community Self-Help Investment Groups (FACHIG) i Zimbabwe.

FACHIG blev grundlagt i 1999 og er en medlemsbaseret producentorganisation med over 12.500 medlemmer. Organisationens målgruppe er småbønder og kvindegrupper i afsidesliggende landområder i det nordlige og nordøstlige Zimbabwe.

FACHIG bruger pengene til at tilbyde mikrolån til deres medlemmer, som især er kvinder (73%). Kvinderne skal f.eks. bruge lån til økologisk dyrkning af korn, fjerkræ, solsikker og honning. Der er også nogle medlemmer, som låner penge til at købe kvæg.

Billede: Rumbidzai Tsvangirai, som har fået et Oikos-lån til at købe 50 kyllinger og foder gennem FACHIG.

Mikrofinans

Mikrofinans er udbuddet af basale finansielle tjenesteydelser til lavindkomstgrupper, oftest bosiddende i udviklingslande, som normalt er ekskluderet fra det etablerede finansielle system. Man kan sige, at mikrofinans er hjælp til selvhjælp.

  • Tjenesteydelser inkluderer kredit, opsparing, forsikring og pengeoverførsel
  • Lavindkomstgrupper er som regel fattige familier, småbønder og små virksomheder
  • Finansiel eksklusion sker f.eks. på baggrund af indkomst, uddannelse, etnicitet, alder og køn

​Mikrofinans er især blevet kendt for 'gruppelånsprincippet'. Her går låntagerne sammen i en gruppe og garanterer for hinandens lån. Hvis et af gruppemedlemmerne har problemer med at betale lånet tilbage, betaler de andre medlemmer. Hvis lånet ikke bliver tilbagebetalt af gruppen, kan de andre gruppemedlemmer ikke få et lån. Gruppelånsprincippet bygger dermed på tillid mellem gruppemedlemmerne og på stoltheden hos det enkelte medlem.

Oikoslån

​Vores første lån til mikrofinans var på 100.000 kr. og blev etableret i 1994. Siden har vi løbende udlånt penge til projekter over hele verden, f.eks. Uganda, Sri Lanka, Bangladesh, Bolivia, Bosnien, Nepal, Peru, Zambia, Tanzania, Cambodia og Kyrgyzstan. Disse lån kalder vi Oikoslån.​

​”De fattige er ikke fattige på alle livets områder. Ganske vist mangler de penge, men de mangler ikke overlevelsesevne, kærlighed til børnene, forældrene eller dyrene, eller forpligtelsen til at tage sig af dem.”

Mohammad Yunus

Grundlægger af Grameen Bank i Bangladesh og modtager af Nobels fredspris ​i 2006

København​

​FasterOikos
Ved Stranden 20, 1. sal

1061 København K
Telefon: 3336 2332

E-mail: oikos@faster.dk 

CVR-nr.: 21769916

Finanstilsyn

Cookiedeklaration

Åbningstider​

Mandag​ 10 - 16

Tirsdag ​ 10 - 16   

​​​Onsdag  10 - 16

​​Torsdag 10 - 17​

​​Fredag ​  10 - 16

​​​

Kundemøder aftales naturligvis også uden for åbningstiden.​

​​