Andelskassen Oikos

Vestergade 48 F, 1. · 8000 Århus C  tlf. 8668 2333

Nørregade 6, 1. · 1165 København K  tlf. 3336 2332

Mail: aarhus@oikos.dk   -   kbh@oikos.dk

 

• Hvad er mikrokredit?

Idéen med mikrokreditter blev lanceret i Bangladesh for 25 år siden, da Grameen Bank blev oprettet af Muhammed Yunus med det formål at gøre fattige familier i stand til at låne penge til lave renter til små projekter. Den almindelige u-landsbistand gør ikke altid folk i stand til at forsørge sig selv.

Mikrokreditter er hjælp til selvhjælp. Dermed skabes grobund for ændrede levevilkår og en bæredygtig udvikling. Fattige får muligheden for at få deres egen sunde husholdning (oikos). Børnene kan komme i skole og der kan skabes en tryggere hverdag. Det er typisk kvinder, som får mikrolånene, derved får de en position i deres lokalsamfund, som de ikke havde før.

Idéen om mikrokreditter har spredt sig til hele verden og er i dag et anerkendt redskab til bekæmpelse af verdens fattigdom. I 2006 fik Muhammed Yunus Nobels fredspris for sit initiativ.