Andelskassen Oikos

Vestergade 48 F, 1. · 8000 Århus C  tlf. 8668 2333

Nørregade 6, 1. · 1165 København K  tlf. 3336 2332

Mail: aarhus@oikos.dk   -   kbh@oikos.dk

 

Oikos på Trustpilot

I de mere end 20 år Oikos har eksisteret, har vi altid sat pris på at blive anbefalet af vores kunder. Faktisk har det vist sig at "mund-til-mund"-metoden har været en god og sund måde at vokse på for os.

Vi har ikke et stort markedsføringsbudget, og hvis vi skal være helt ærlige, bryder vi os ikke om alt for store armbevægelser. Vi tror på, at vi kommer længst ved at lave et godt stykke arbejde og ved at behandle alle vores kunder med ærlighed og respekt.

Men vi skal også følge med tiden. Hvor det tidligere var normalt at spørge sine nærmeste til råds, når man overvejede et bankskifte, er det i højere grad blevet Google, der bliver konsulteret først, hvis man er i tvivl om, hvilken bank man skal vælge.

Vi har derfor valgt at blive abonnent hos Trustpilot, som i vores øjne er det nærmeste man kommer "mund-til-mund" på internettet. Her har vores kunder mulighed for at dele deres oplevelser med andre uden nogen form for filter eller censur.

Som abonnent har vi mulighed for at sende en invitations-email til vores kunder og bede dem om at anmelde os uden at oprette en Trustpilot-konto. Vi sendte de første 100 invitationer af sted i sidste uge, og responsen har mildest talt været overvældende. Vi havde ikke forventet så flotte ord og så mange stjerner. Klik på linket nedenfor og se selv.

Vi vil løbende sende invitationer ud til alle vores kunder. Ris og ros modtages med glæde - med eller uden invitation. Og skulle du kende nogen, der overvejer at skifte bank, må du meget gerne pege dem i vores retning.

Anmeldelser af Andelskassen Oikos på Trustpilot