Andelskassen Oikos

Vestergade 48 F, 1. · 8000 Århus C  tlf. 8668 2333

Nørregade 6, 1. · 1165 København K  tlf. 3336 2332

Mail: aarhus@oikos.dk   -   kbh@oikos.dk

 

Velkommen!

D. 10. november 2014 slog Oikos dørene op på Vestergade 48 F. 1. sal - i centrum af Århus.
Det er kun et år siden, Oikos flyttede til Vesterport 3, men nu har vi stået på hovedet i flyttekasserne igen. Erhvervslejemålene på Vesterport skulle bygges om til ungdomsboliger.

Teatergården i Vestergade

Vi har været heldige at finde et hyggeligt og lyst kontor lige i nærheden, så vi er kun flyttet et par hundrede meter tættere på centrum.

Nu finder du Oikos mellem to hyggelige caféer i Vestergade, hvor der er en port ind til Teatergården. I Teatergården bor der flere virksomheder, og du skal finde opgang F, som ligger bagerst i gården.

Det er et gammelt hus fuld af charme, og her satser vi på, at vi kan være i mange år.

Hvordan finder jeg parkering?
De nærmeste P-pladser er nok i Magasins P-hus.

Med bus er det lettest at stå af på Klosterport og gå ned i Vestergade.

Vestergade er en ensrettet gade, undtaget for cykler, så det er vigtigt at være opmærksom på.

Det er stadig Mona Poulsen, der passer kontoret, og kig endelig forbi en dag!